Kaskelot – Verdens største tandhval

Kaskelotten er verdens største tandhval og et imponerende dyr. Den voksne hankaskelot kan blive op til 20 meter lang og veje hele 55 ton, mens hunnen er noget mindre og kan nå en længde på op til 11 meter og veje op til 14 ton. Begge køn kan leve i op til 70 år. Kaskelottens karakteristiske form kommer fra dens store hoved, som udgør mere end en tredjedel af kroppen og er kantet.

Udseende

Kaskelothvalen har kun tænder i underkæben, som er meget smal. De 18-36 tænder, der hver kan veje op til et kilo, passer til huller i overkæben. Lufferne er korte og kantede, mens halefinnen er stor, kraftig og 4-5 meter bred.

Føde

Kaskelothvalens primære bytte er store blæksprutter, som den fanger på meget store dybder. Den spiser også i mindre grad stimefisk, lyskrebs og andre krebsdyr.

Levevis

Kaskelotter tilbringer det meste af deres liv i grupper. Hunnerne danner flokke sammen med ikke-kønsmodne unger, mens hannerne strejfer. Kaskelotten findes i størstedelen af verdens have, men ses kun sjældent i danske farvande, da den foretrækker dybt vand. Når man har set kaskelot i danske farvande, har det typisk været voksne hanner, da hunner og unger foretrækker varmere vand.

Kaskelotten orienterer sig primært via en evne kaldet biosonar. Den udsender kliklyde og lytter efter ekkoet, som hjælper den med at lokalisere byttedyr og forhindringer. Lydene kan være så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene.

Sådan er kaskelotten beskyttet

Kaskelotten er beskyttet af flere internationale konventioner og direktiver, herunder Habitatsdirektivet, Bonn-konventionen og CITES/Washingtonkonventionen. Disse foranstaltninger er nødvendige, da kaskelotten er truet på grund af intensiv fangst.

Vidste du…?

• Kaskelotten anvender lydbølger til at kommunikere, orientere sig og fange bytte.
• Kaskelotten har den største hjerne blandt alle pattedyr.
• Kaskelotter kan dykke ned til 3000 meters dybde og være under vand i op til 2 timer.

Udbredelse

Kaskelotten findes i alle verdenshave, men i Danmark ses den primært som vinterstrandinger langs den jyske vestkyst og lejlighedsvist i Kattegat.

Kaskelotter er fascinerende skabninger, og det er vigtigt at beskytte dem og deres levesteder. Hvis du ser en kaskelot eller andre dyr i den danske natur, kan du indberette dine fund på artsportalen.

Kaskelot – Verdens største tandhval

KaskelotPhyseter macrocephalus/catodon

Udseende

Kaskelotten er verdens største tandhval. En voksen hankaskelot kan blive op til 20 meter lang og veje 55 ton. Hunnen er ofte en del mindre; op til 11 meter og vejer op til 14 ton. Begge køn kan blive op til 70 år gamle. Hovedet udgør mere end en tredjedel af kroppen og er kantet, hvilket giver kaskelotten sin karakteristiske form. Kaskelothvalen har kun tænder i underkæben som er meget smal. De 18-36 tænder som hver kan veje op mod et kilo, passer til huller i overkæben. Lufferne er korte og kantede, mens halefinnen er stor og kraftig og 4-5 meter bred.

Føde

Kaskelothvalens primære bytte er store blæksprutter som fanges på meget store dybder. Kaskelotten æder også i mindre grad stimefisk, lyskrebs og andre krebsdyr.

Levevis

Kaskelotter tilbringer det meste af deres liv i grupper i henholdsvis opvækstgrupper og ungkarlegrupper. Hunnerne danner flokke sammen med ikke-kønsmodne unger imens hannerne strejfer. Kaskelotten findes i størstedelen af verdens have, men ses kun sjældent i danske farvande, da den foretrækker dybt vand. I de få tilfælde man har set kaskelot i de danske farvande, har der været tale om voksne hanner, idet hunner og unger foretrækker varmere vand.

Kaskelot orienterer sig primært via en evne kaldet biosonar. Biosonar virker i mange henseender som et ekkolod på skibe. Ved at udsende kliklyde og lytte til ekkoet som tilbagekastes kan de lokalisere byttedyr og forhindringer. Lydene kan være så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene.

Vidste du…?

• Kaskelotten anvender lydbølger når den skal kommunikere med andre kaskelotter, når den skal orientere sig og når den skal fange bytte.
• Kaskelotten har den største hjerne blandt alle pattedyr.
• Kaskelotter kan dykke ned til 3000 meters dybde og være under vand i op til 2 timer.

Udbredelse

Kaskelotten forekommer i alle verdenshave. I Danmark ses den primært som vinterstrandinger langs den jyske vestkyst og lejlighedsvist i Kattegat. Kaskelothvalen er truet, da den har været udsat for intensiv fangst.

Indberet dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Opdag nogle af de danske dyr, der minder om kaskelotten

Kaskelotten, eller Physeter macrocephalus/catodon, er verdens største tandhval. Med en længde på op til 20 meter og en vægt på op til 55 ton er han-kaskelotten et imponerende syn. Hunnerne er generelt mindre, med en længde på op til 11 meter og en vægt på op til 14 ton. Begge køn kan leve op til 70 år. Kaskeloten har et karakteristisk udseende med et hoved, der udgør mere end en tredjedel af kroppen og har en kantet form. I modsætning til andre tandhvaler har kaskelotten kun tænder i underkæben, som er meget smal. Med 18-36 tænder, der hver kan veje op til et kilo, passer de i huller i overkæben. Lufferne er korte og kantede, mens halefinnen er stor, kraftig og omkring 4-5 meter bred.

Føde

Kaskelotten jager primært store blæksprutter på store dybder. Den spiser også i mindre grad stimefisk, lyskrebs og andre krebsdyr.

Levevis

Kaskelotter tilbringer det meste af deres liv i grupper, opdelt i opvækstgrupper og ungkarlegrupper. Hunnerne danner flokke sammen med ikke-kønsmodne unger, mens hannerne strejfer rundt. Selvom kaskelothvalen findes i de fleste af verdens have, ses den kun sjældent i danske farvande, da den foretrækker dybt vand. De få gange, den er blevet set i danske farvande, har det været voksne hanner, da hunner og unger foretrækker varmere vand. Kaskelotten bruger primært en evne kaldet biosonar til at orientere sig. Ved at udsende kliklyde og lytte til ekkoet kan den lokalisere byttedyr og forhindringer. Disse kliklyde kan være så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene.

Sådan er kaskelotten beskyttet

Kaskelotten er beskyttet af forskellige internationale konventioner og direktiver, herunder Habitatdirektivets bilag IV, Bonn-konventionens liste I+II og CITES/Washingtonkonventionens liste II / bilag A.

Vidste du…?
– Kaskelotten bruger lydbølger til at kommunikere med andre kaskelotter, orientere sig og fange bytte.
– Kaskelotten har den største hjerne blandt alle pattedyr.
– Kaskelotter kan dykke ned til 3000 meters dybde og være under vand i op til 2 timer.

Udbredelse

Kaskelotten findes i alle verdenshave. I Danmark ses den primært som strandinger om vinteren langs den jyske vestkyst og lejlighedsvis i Kattegat. Desværre er kaskelothvalen truet, da den tidligere har været udsat for intensiv jagt.

Hvis du ser en kaskelot eller andre arter i den danske natur, kan du rapportere dine observationer på Artsportalen.

Andre populære artikler: Sandløber: En fascinerende fugl på de danske kyster • Skovmåren • Mesquite træ: En introduktion til denne fascinerende plante • Hvidgul skovlilje: En sjælden orkidé i Danmark • Hvidbrystet præstekrave: En sjælden fugl i Danmark • Nilgås: En invasiv art med aggressiv adfærd • Ægbladet fliglæbe: En overset skønhed i den danske natur • Tinksmed: En sjælden fugl i dansk natur • Galizisk sumpkrebs: En invasiv art, der truer den hjemmehørende flodkrebs • Dagpåfugleøje – En Fascinerende Sommerfugl • Mink – Et lille rovdyr med stor betydning • Perleugle – En sjælden dansk ynglefugl • Hjertebladet fliglæbe: En sjælden og uanseelig orkidé i Danmark • Lysbuget knortegås – en trækfugl i Danmark • Havterne: En fascinerende havfugl i Danmark • Tåre-akacie: En Hurtigt Voksende Busk med Invasiv Potentiale • Stilk-månerude: En sjælden og smuk bregne • Salep-gøgeurt: En sjælden orkidé i Danmark • Karpen – En asiatisk fisk med betydning i Danmark • Newzealandsk fladorm: En introduktion til denne fascinerende art