Løgfrøen: En sjælden og fascinerende padde i Danmark

Løgfrøen (Pelobates fuscus) er en unik og sjælden paddeart, der findes i Danmark og andre dele af Europa. Denne artikel vil udforske løgfrøens udbredelse, udseende, levevis og trusler, samt give dig en dybere forståelse af denne fascinerende skabning.

Udbredelse

Løgfrøen er udbredt i Danmark, Sydsverige, Frankrig, Norditalien, Ural, Kaukasus og det nordlige Balkan. I Danmark findes løgfrøen i størstedelen af landet, med undtagelse af Samsø og Fyn, men kun i små bestande. Desværre er løgfrøen en af de paddearter, der er gået mest tilbage i antal. I Himmerland er den gået stærkt tilbage, og på Sjælland og Lolland findes kun små bestande. Arten er ikke blevet observeret med sikkerhed på Bornholm og er formentlig uddød fra Mors, Møn og Falster. De største bestande findes nu i den vestlige del af Sønderjylland, på Djursland og omkring Viborg. I perioden 1945-1990 menes arten at være forsvundet fra mere end 90% af dens levesteder.

Udseende

Løgfrøen ligner en tudse med dens korte, kraftige ben og korte snude. Den har dog nogle karakteristiske træk, der adskiller den fra tudser. Løgfrøen har store øjne med lodrette pupiller, mens tudser har vandrette pupiller. Den er lysegrå eller lysebrun med store, mørkebrune pletter, og der ses ofte en lys stribe på ryggen. Løgfrøen kan blive op til 8 cm lang, og hunnerne bliver generelt større end hannerne. Navnet løgfrø kommer fra dens lejlighedsvise lugt af hvidløg, selvom dette er sjældent observeret i naturen.

Føde

Løgfrøens kost består primært af biller, insekter, edderkopper, nøgne snegle, bænkebidere og regnorme. De voksne løgfrøer lever hovedsageligt af forskellige insekter, herunder myrer. Deres kost varierer afhængigt af tilgængeligheden af bytte i deres levesteder.

Levevis

Løgfrøen trives bedst på dyrkede marker med løs og sandet jord, som f.eks. kartoffelmarker. Den kan dog også findes i haver, enge, moser og andre udyrkede områder. Løgfrøen er tilpasset til at grave sig ned i jorden og tilbringer størstedelen af sin tid begravet. Den kan grave sig ned på blot 1 minut og nå en dybde på op til 35 cm, hvis vejret er tørt og ugunstigt for den.

Løgfrøerne kommer frem til vandhullerne for at yngle fra sidst i marts til lidt ind i maj. Æggene lægges ofte få dage efter, at de er begyndt at kvække, og der kan være mellem 800 og 2.000 æg. De fleste løgfrøer forlader vandhullerne igen i maj. Når de nyudklækkede frøer begynder at bevæge sig på land fra begyndelsen af juli, graver de sig ned med det samme.

Løgfrøens ynglevandhuller skal være solbeskinnede og fri for træer og buske, der kan skygge for solen og forhindre vandet i at opvarme. Der må heller ikke være fisk i vandhullet, da de kan æde ynglen. Æggene og haletudserne kræver høje temperaturer, så kolde vandhuller er ikke egnede for løgfrøens yngel.

På land bevæger løgfrøerne sig sjældent mere end 500 meter væk fra vandhullet. Om dagen graver de sig ned i jorden, og om natten, når det er helt mørkt uden måneskin, kommer de frem for at finde insekter på jorden. Omkring den 1. november går de i vinterdvale.

Naturlige fjender

Løgfrøen klarer sig dårligt, hvis der sættes krebs ud i vandhullet. Dette skyldes, at både løgfrøen og krebsen opholder sig nær bunden af vandhullet. Haletudserne, som er løgfrøens yngelstadie, kan blive bytte for forskellige rovdyr.

Samlet set er løgfrøen en sjælden og fascinerende paddeart, der er vigtig at bevare. Dens tilpasningsevne til specifikke levesteder og dens unikke udseende gør den til en spændende skabning at studere. Det er vigtigt at beskytte og bevare løgfrøens levesteder for at sikre dens overlevelse i fremtiden.

Løgfrø: En fascinerende padde i Danmark

Løgfrøen (Pelobates fuscus) er en semi-akvatisk padderart, der findes i forskellige dele af Europa, herunder Danmark. Selvom den er udbredt, er den en af de arter, der er gået mest tilbage i antal i de seneste årtier. I denne artikel vil vi udforske løgfrøens udseende, livsstil og truet status.

Udbredelse

Løgfrøen findes i Danmark, Sydsverige, Frankrig, Norditalien, Ural, Kaukasus og det nordlige Balkan. I Danmark kan man finde løgfrøer i størstedelen af landet undtagen på Samsø og Fyn, men kun i små bestande. Over de seneste årtier er løgfrøens populationer faldet dramatisk. I Himmerland er den gået stærkt tilbage, og på Sjælland og Lolland findes kun få resterende bestande. Løgfrøens tilstedeværelse på Bornholm er usikker, og den menes at være uddød fra Mors, Møn og Falster.

Udseende

Løgfrøen ligner en tudse med korte, kraftige ben og en kort snude. Den har karakteristiske lodrette pupiller, der adskiller den fra tudser, der har vandrette pupiller. Den har en lysegrå eller lysebrun farve med store, mørkebrune pletter og en lys stribe på ryggen. Hunnerne er normalt større end hannerne, og de kan nå en størrelse på op til 8 cm.

Føde

Løgfrøen lever af en bred vifte af fødevarer, herunder biller, insekter som myrer, edderkopper, nøgne snegle, bænkebidere og regnorme. Voksne løgfrøer er aktive jægere og udnytter deres hurtige reflekser til at fange deres bytte.

Levevis

Løgfrøen trives bedst på dyrkede marker med løs og sandet jord, såsom kartoffelmarker, men den kan også findes i haver, enge, moser og andre udyrkede områder. Den er tilpasset til at grave sig ned i jorden og tilbringer størstedelen af sin tid begravet. På blot et minut kan løgfrøen grave sig ned til en dybde på op til 35 cm, hvis vejret er tørt og uhensigtsmæssigt for den.

Løgfrøer migrerer til vandhuller for at yngle fra marts til maj. Hunnerne lægger æggene inden for få dage efter parring. Æggene, der ofte ligger i et antal mellem 800 og 2.000, er placeret på vandplanter eller andet egnet vegetation. I maj begynder de fleste løgfrøer at bevæge sig væk fra vandhullerne og vende tilbage til land. Fra begyndelsen af juli graver de nyklækkede, små løgfrøer sig ned i jorden.

Løgfrøens ynglevandhuller skal være solbeskinnede og fri for større mængder vegetation, der kan hindre sollys i at nå ned i vandet og opvarme det. Vandhullerne må heller ikke have fisk, der kan æde ynglen. Både æg og haletudser kræver varmt vand for at overleve, så kolde vandhuller er ikke ideelle for løgfrøen.

På landholder løgfrøerne sig tæt på vandhullet og bevæger sig sjældent mere end 500 meter væk. Om dagen graver de sig ned i jorden og kommer frem om natten for at finde føde. Fra omkring 1. november går løgfrøerne i vinterdvale.

Trusler og bevarelse

Løgfrøen står over for flere trusler, der har bidraget til dens tilbagegang. Tabet af levesteder som følge af intensiveret landbrug og øget urbanisering har været en stor faktor i nedgangen. Nedsivning af næringsstoffer og pesticider fra landbrugsområder kan også påvirke løgfrøens levesteder negativt.

For at bevare løgfrødens population er det vigtigt at beskytte og genoprette levesteder som dyrkede marker med sandet jord og solbeskinnede vandhuller. Bevaringsindsatser såsom oprettelse af vådområder og kontrol af pesticidanvendelse er også afgørende for at hjælpe løgfrøerne med at trives.

Brug din viden til at hjælpe løgfrøen

Løgfrøen spiller en vigtig rolle i økosystemet, da den bidrager til at kontrollere skadedyrpopulationer og fungere som føde for andre dyr. Hvis du bor i områder, hvor løgfrøer findes, kan du bidrage til deres bevarelse ved at beskytte deres levesteder, undgå brug af pesticider og deltage i lokale bevaringsprojekter.

“At lære om løgfrøen er den første skridt mod at bevare denne unikke og truede padderart i Danmark.”

Løgfrøen er en fascinerende og truet art, der fortjener vores opmærksomhed og handling. Ved at lære mere om disse padder og deltage i deres bevarelse kan vi bidrage til at bevare biodiversiteten og sikre deres overlevelse for kommende generationer.

Andre populære artikler: Kinesisk uldhåndskrabbe: En introduktion til denne fascinerende art • Engriflet tjørn: Et værdifuldt træ til landskabsplantning • Gråand – Den mest talrige andeart i Danmark • Flerårig steppegræs: En tueformet græs med lang blomstringsperiode • Laks: En guide til denne fascinerende fisk • Havskildpadder: En sjælden gæst i Danmark • Sumpbæver: En Akvatisk Gnaver med Fascinerende Levevis • Grævling: Et fascinerende dyr i den danske natur • Skovgøgeurt: En Sjælden Orkidé i Danske Skove • Lækatten (hermelin): Et fascinerende dyr i det danske landskab • Vildsvin: Et fascinerende dyr i den danske natur • Krybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyr • Stilk-månerude: En sjælden og smuk bregne • Rødkonk – Danmarks største havsnegl • Rundlobet bjørneklo: En invasiv art i Danmark • Gråt egern: Et introduceret dyr i Danmark • Grøn frø: En fascinerende amfibie i det danske dyreliv • Bløddyr: En Guide til Danmarks Havets Skabninger • Skovfyr: Et nøjsomt træ med stor udbredelse • Purpur-gøgeurt: En sjælden orkidé i det danske landskab