Krondyr – Det majestætiske dyr i de danske skove

Krondyret (Cervus elaphus) er et imponerende dyr, der lever i flokke i områder med store nåleskove, hvor de kan søge dækning om dagen. De kan også findes på tilstødende heder, højmoser, overdrev eller endda landbrugsarealer, hvor de kan finde deres føde. Krondyrene er kendt for deres majestætiske gevirer, der er et symbol på styrke og skønhed.

Geviskift og vækst

I løbet af vinteren taber krondyrene deres gevir, og fra februar måned begynder et nyt gevir at vokse frem. Det nye gevir bliver større år for år, og det er en imponerende proces at følge. I maj og juni fødes kalvene, der er en sød tilføjelse til krondyrflokken.

I august er hjortenes gevir udvoksede, og de fejer deres gevir mod træer og buske for at rense det for den beskyttende hud, der har omgivet geviret mens det voksede. Det er en fascinerende adfærd at iagttage.

Brunsttid og territorier

I september og oktober er det brunsttid for krondyrene. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at lokke hinder ind i området. Det er en periode med intens aktivitet og imponerende skuespil i naturen.

Udbredelse i Danmark

I Danmark lever krondyret kun i Jylland og på Sjælland. De største bestande af krondyr findes i Vest- og Midtjylland og på Djursland, mens der på Sjælland findes en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen. Det er fantastisk at have disse majestætiske dyr i vores danske natur.

Vidste du…?

En voksen kronhjort måler op mod halvanden meter i skulderhøjde, og er dermed vores største landpattedyr. Krondyret er fredet og beskyttet uden for jagttid, hvilket sikrer, at vi kan nyde deres skønhed og elegance i naturen.

Indberet dine fund af arter i den danske natur på artsportalen for at hjælpe med at overvåge og beskytte vores dyreliv.

Krondyrets gevir

Hos kronhjorten er det udelukkende hannerne der bærer gevir, hvilket gælder for alle de danske hjortearter. Geviret fornyes hvert år. I det tidlige forår tabes det gamle gevir, og efter nogle måneder begynder et nyt gevir at vokse frem. Mens det vokser er det nye gevir omgivet af bast, en blød og fløjlsagtig hud fyldt med blodårer, der tilfører næring til geviret. Når geviret er færdigudvokset, fejer hjorten basten af.

De ældste hjorte taber geviret tidligst og har et nyt udvokset gevir igen hen på højsommeren. Hjorte i en alder af 8-12 år har det største gevir. De kan veje mere end 10 kg og have mere end 20 ender. Antallet af ender varierer dog fra individ til individ og fra bestand til bestand. Derfor er det ikke muligt at bestemme en hjorts alder ud fra antallet af ender på geviret.

Krondyret er en imponerende og fascinerende skabning, der beriger vores danske natur. Lad os værne om og beskytte disse smukke dyr, så de kan fortsætte med at begejstre os med deres tilstedeværelse.

Krondyr – Dansklands største landpattedyr

Krondyret, også kendt som Cervus elaphus, er en imponerende skabning, der lever i flokke i områder med store nåleskove. Disse skove giver dyrene mulighed for at søge dækning om dagen, mens de også færdes på heder, højmoser, overdrev og landbrugsarealer for at finde føde.

Fældning af geviret og nyt vækst

I løbet af vinteren taber krondyrene deres gevire, hvorefter et nyt begynder at vokse frem fra februar måned. Det nye gevir bliver større for hvert år, dyrene lever. Det er fascinerende at observere denne årlige forvandling hos krondyrene.

Kalvefødsler og gevirpleje

I maj og juni føder krondyrene kalve, der tilføjer endnu mere liv til denne mest majestætiske animalsammensætning. I august er hjortenes gevire fuldt udvokset, og de vælger at feje dem mod træer og buske for at rense det for den beskyttende hud, der har omgivet geviret mens det voksede.

Brunsttid og territorier

I september og oktober er det brunsttid for krondyrene. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og fordriver andre hjorte derfra. Samtidig prøver de at tiltrække hinder til deres territorium. Det er et spektakulært syn at se disse skabninger udføre deres ritualer og kæmpe om deres ret til at formere sig.

Udbredelse i Danmark

Krondyret lever kun i Jylland og på Sjælland i Danmark. De største bestande findes i Vest- og Midtjylland samt Djursland. På Sjælland findes der en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn samt ved Åmosen. Det er en fantastisk oplevelse at være i stand til at observere disse imponerende dyr i deres naturlige omgivelser i vores eget land.

Vidste du…?

En voksen kronhjort kan måle op til halvanden meter i skulderhøjde, hvilket gør den til vores største landpattedyr. Det er utroligt at tænke på, hvor stor og majestætisk denne skabning er.

Hjortenes gevirs vækst og fældning er også et interessant fænomen. Hos kronhjorten er det kun hannerne, der bærer geviret, og det fornyes hvert år. I det tidlige forår tabes det gamle gevir, og efter nogle måneder begynder et nyt at vokse frem. Mens det vokser, er det nye gevir omgivet af bast, en blød og fløjlsagtig hud fyldt med blodårer, der tilfører næring til geviret. Når geviret er færdigudvokset, fejer hjorten basten af.

De ældste hjorte taber geviret tidligst og har et nyt udvokset gevir igen hen på højsommeren. Hjorte i en alder af 8-12 år har det største gevir, der kan veje mere end 10 kg og have mere end 20 ender. Antallet af ender varierer dog fra individ til individ og fra bestand til bestand, så det er ikke muligt at bestemme en hjorts alder ud fra antallet af ender på geviret.

Beskyttelse af krondyret

Krondyret er fredet uden for jagttid. Det er vigtigt, at vi værner om disse majestætiske dyr og giver dem mulighed for at leve og trives i vores naturskove og landskaber.

Dyr i Danmark: Krondyr og dets lignende dyr

Krondyr, også kendt som Cervus elaphus, er et dyreliv, der er hjemmehørende i Danmark. Disse majestætiske dyr lever typisk i flokke, og de foretrækker områder med store nåleskove, hvor de kan finde ly om dagen. De bevæger sig også ud på tilstødende heder, højmoser, overdrev eller landbrugsarealer for at finde føde. I løbet af vinteren taber krondyrene deres gevir, og fra februar måned begynder de at danne et nyt gevir. Dette gevir vokser sig større år for år.

Reproduktion og adfærd

Maj og juni er kalveperioden for krondyr. Disse måneder er, når de nyfødte kalve kommer til verden. I august er hjortenes gevir fuldt udvokset, og de kører deres gevir mod træer og buske for at fjerne den beskyttende hud, der har omgivet geviret, mens det voksede. September og oktober er brunsttid for krondyrene. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og afviser andre hjorte fra dette område. Samtidig lokker de hinder til området.

Udbredelse

Krondyret findes kun i Jylland og på Sjælland i Danmark. De største bestande af krondyr findes i Vest- og Midtjylland og på Djursland, mens der på Sjælland findes en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen.

Interessante fakta

– En voksen kronhjort måler op til halvanden meter i skulderhøjde og er dermed Danmarks største landlevende pattedyr.

– Hegnet mellem Jylland og Sjælland er et effektivt middel til at beskytte hjortene og opretholde deres bestande.

– Kronhjortens gevir fornyes hvert år. Geviret tabes om foråret, og et nyt gevir begynder at vokse efter nogle måneder.

– De ældste hjorte taber deres gevir tidligst og har et nyt udvokset gevir hen på højsommeren. Hjorte mellem 8-12 år har det største gevir, der kan veje mere end 10 kg og have mere end 20 ender. Antallet af ender varierer dog fra hjort til hjort og fra bestand til bestand, så det er ikke muligt at bestemme en hjorts alder ud fra antallet af ender på geviret.

Beskyttelse af krondyret

Krondyret er fredet i Danmark og er derfor beskyttet uden for jagttid. Dette hjælper med at bevare bestandene af krondyr i landet.

For mere information om arter i den danske natur, kan du indberette dine observationer på artsportalen og hjælpe med at overvåge dyrelivet i Danmark.

Andre populære artikler: Douglas – En Nøjsom og Anvendelig Træart • Blishøne: En almindelig ynglefugl i Danmark • Æblerose: En Dansk Naturperle • Contortafyr: Et hårdført træ med en unik tilpasningsevne • Atlinganden: En Fascinerende Svømmeand • Kongeørn: En majestætisk fugl i Danmark • Helt: En populær spisefisk med en bred udbredelse i Danmark • Grønbroget tudse: En fascinerende dansk padde • Løvfrøen: En truet art i Danmark • Salep-gøgeurt: En sjælden orkidé i Danmark • Næsebjørn: Et karakteristisk dyr fra Sydamerika • Syren, almindelig • Butblæret sargassotang • Padder: Danmarks fascinerende amfibier • Horndrager: En sjælden orkidé på Møns Klint • Femhannet pil: En guide til denne fascinerende plante • Hedepletvinge: En Spraglet Sommerfugl på Heder og Enge • Galizisk sumpkrebs: En invasiv art, der truer den hjemmehørende flodkrebs • Skov-hullæbe: En almindelig orkidé i Danmark • Vedbend-Gyvelkvæler: En sjælden snylteplante i Danmark