livop.dk

Brun Graciliariatang: En introduktion til denne invasive rødalge

Brun Graciliariatang (Gracilaria vermiculophylla) er en flerårig rødalge, der oprindeligt stammer fra det nordvestlige Stillehav. Denne art er imidlertid blevet introduceret til det østlige Stillehav og det vestlige samt østlige Atlanterhav gennem fiskeindustrien og ballastvand. I Europa blev den første registrering af brun gracilariatang foretaget i 1990, og siden da har arten spredt sig til flere EU-lande. I Danmark blev den første fundet i Horsens Fjord i 2003, og der er også blevet registreret forekomster i vores nabolande, Tyskland og Sverige. Det menes, at algen er blevet introduceret til Danmark fra andre populationer i de europæiske farvande enten via østers, fritflydende fragmenter, ballastvand eller indfiltret i bådpropeller og fiskeudstyr. På nuværende tidspunkt har brun gracilariatang ikke haft stor effekt i Danmark, men med de forventede klimaændringer kan algen potentielt blive dominerende og markant påvirke den oprindelige flora og fauna.

Udseende af Brun Graciliariatang

Brun gracilariatang har en længde på 15-100 cm og består af mange uregelmæssige forgreninger med en diameter på 2-5 mm. Farven kan variere fra brun til en grålig vinrød afhængigt af lysforholdene. De hanlige formeringceller ses i fordybninger (konceptakler), der oftest er mere end 75 µm dybe. Det er ikke usædvanligt, at små ung-alger vokser som epifyter på ældre eksemplarer af brun gracilariatang.

Forvekslingsmuligheder med andre alger

Mange gracilaria-arter er næsten umulige at artsbestemme på baggrund af morfologi, og en bestemmelse på artsniveau kræver ofte DNA-analyser. Brun gracilariatang kan eventuelt forveksles med brunalger, men ved basis (i skyggen) burde brun gracilariatang have bevaret sin rødlige farve. Den kan også forveksles med rødalgen G. gracilis, som er mere tydeligt rød, finere og mere sparsomt forgrenet. Hos G. gracilis er konceptaklerne normalt mindre end 50 µm dybe. Brun Gracilariatang kan desuden forveksles med Gracilaria longissima, som også er mere tydeligt rød end brun Gracilariatang. Gracilaria longissima bærer desuden de hanlige formeringsceller på overfladen af thallus.

Formering af Brun Graciliariatang

Brun gracilariatang formerer sig ved sporer, som ikke selv kan bevæge sig. Derfor er tangen begrænset til en passiv spredningsmekanisme, hvor den er afhængig af strømforhold i vandet. Hunner og hanner har samme morfologi.

Hvorfor er Brun Graciliariatang uønsket?

Brun gracilariatang har en høj stresstolerance og kan vokse under en lang række forskellige betingelser. Algen invaderer flodudmundinger, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende algearter og ændrer miljøet. Der er blandt andet blevet påvist en negativ effekt på ålegræs, som får nedsat fotosyntese og overlevelsesrate. Denne negative effekt er størst, jo varmere vandtemperaturen er, hvilket kan blive et voksende problem med global opvarmning. Yderligere er tangen også generende for fiskeindustrien, da den overgror fiskenet.

Vidste du…?

I Asien dyrkes brun gracilariatang som råmateriale til fremstillingen af agar, som blandt andet bruges i petriskåle og reagensglas.

Med brun gracilariatang som et potentielt problem i danske farvande er det vigtigt at være opmærksom på denne invasive art og overvåge dens spredning. For mere information om brun gracilariatang og andre invasive arter, kan du kontakte lokale myndigheder eller naturbeskyttelsesorganisationer.

Introduktion

Den brun graciliariatang (Gracilaria vermiculophylla) er en rødalge, der oprindeligt er hjemmehørende og vidt udbredt i det nordvestlige Stillehav. Den er dog siden blevet introduceret til det østlige Stillehav og det vestlige og østlige Atlanterhav som følge af fiskeindustrien og ballastvand. I Europa blev den først registreret i 1990, og den har siden spredt sig til flere EU-lande. I Danmark blev den første gang fundet i Horsens Fjord i 2003, og der er også registreret forekomster i vores nabolande, Tyskland og Sverige. Selvom brun graciliariatang endnu ikke har haft stor effekt i Danmark, kan den potentielt blive dominerende og påvirke den oprindelige flora og fauna markant med de forventede klimaændringer.

Udseende

Brun graciliariatang er en flerårig rødalge med en længde på 15-100 cm. Den har mange uregelmæssige forgreninger med en diameter på 2-5 mm. Farven kan variere fra brun til en grålig vinrød afhængigt af lysforholdene. De hanlige formeingsceller ses som fordybninger (konceptakler), der oftest er mere end 75 µm dybe. Det er ikke usædvanligt, at små, unge alger vokser som epifyter på ældre eksemplarer af brun graciliariatang.

Forvekslingsmuligheder

Mange gracilaria arter er næsten umulige at artsbestemme baseret på morfologi, hvilket ofte kræver DNA-analyser for at afgøre artens identitet. Brun graciliariatang kan eventuelt forveksles med brunalger, men ved basis (i skyggen) vil brun graciliariatang bevare sin røde farve. Den kan også forveksles med rødalgen G. gracilis, som er mere tydeligt rød, finere og mere sparsomt forgrenet. Hos G. gracilis er konceptaklerne normalt mindre end 50 µm dybe. Derudover kan brun graciliariatang forveksles med Gracilaria longissima, som også er mere tydeligt rød end brun graciliariatang. Gracilaria longissima har desuden de hanlige formeringsceller på overfladen af thallus.

Formeringsmetode

Brun graciliariatang formerer sig ved hjælp af sporer, der ikke selv kan bevæge sig. Tangen er derfor afhængig af strømforhold i vandet for at sprede sig. Hunner og hanner har samme morfologi, og deres formeringsmetode er ens.

Hvorfor er brun graciliariatang uønsket?

Brun graciliariatang har en høj stresstolerance og kan vokse under forskellige betingelser. Den invaderer flodudmundinger, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende algearter og ændrer miljøet. Der er blevet påvist en negativ effekt på ålegræs, som får nedsat fotosyntese og overlevelsesrate på grund af tangen. Denne negative effekt er størst ved højere vandtemperaturer, hvilket kan blive et voksende problem med den globale opvarmning. Derudover er brun graciliariatang også generende for fiskeindustrien, da den kan overgro fiskenet.

Vidste du…?

I Asien dyrkes brun graciliariatang som råmateriale til fremstillingen af agar, som blandt andet bruges i petriskåle og reagensglas.

Den brun graciliariatang er en interessant rødalge med en potentiel effekt på den danske flora og fauna. Med sin evne til at vokse under forskellige betingelser kan den blive en udfordring i takt med klimaændringerne. Samtidig bruges den også i industrien til fremstilling af agar, som har mange anvendelsesmuligheder. Det er vigtigt at overvåge udbredelsen af brun graciliariatang og undersøge, hvordan man bedst kan håndtere den for at bevare vores økosystemer for fremtiden.

Andre populære artikler: Lomvie: En Fascinerende HavfuglGøg: En Fascinerende Fugl med Unik YnglebiologiLysbuget knortegås – en trækfugl i DanmarkÆdelgran: En omfattende guide til denne majestætiske træartHestetunge: En sjælden nordisk havstrandsplanteSpidsløn: Et hjemmehørende træ med mange anvendelsesmulighederKrybende sumpskærm: En sjælden og sårbar plante i DanmarkGråand – Den mest talrige andeart i DanmarkStor ildfugl: En sjælden sommerfugl i DanmarkGuide til brushane: Udbredelse, levevis og beskyttelseDelfin – Den Almindelige Delfin i danske farvandeAlmindeligt firben: En guide til Danmarks slanke krybdyrÆgbladet fliglæbe: En overset skønhed i den danske naturMajsild: En Stimefisk med Unikke EgenskaberSortspætte – En fascinerende fugl i DanmarkStor skallesluger: En fascinerende vandfugl i DanmarkStålorm – en fascinerende øgle i den danske naturÆdelgran: En omfattende guide til denne majestætiske træartUngefødende strandsnegl: En guide til den danske kystMark-champignon: En almindelig svamp på græsmarker og græsplæner

mail@tobiasehlig.dk