livop.dk

Strandskade: En Guide til Danmarks Kystfugl

Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en kystfugl, der tiltrækker sig opmærksomhed med sin karakteristiske sort-hvide fjerdragt og lange røde næb. I denne artikel vil vi udforske strandskadens udbredelse, levevis og de tiltag, der kan hjælpe med at bevare denne smukke fugl.

Udbredelse

I sensommeren ankommer et stort antal strandskader til Danmark. De er på vej fra yngleområderne i Skandinavien og Nordrusland til vinterkvartererne i blandt andet Tyskland, Holland og Frankrig. Det vigtigste rasteområde er Vadehavet, hvor der kan være omkring 30.000-40.000 individer. I foråret trækker strandskaderne atter mod yngleområderne, men omkring 7000-8000 par yngler her i landet.

Levevis

Strandskaderne holder især til langs den jyske vestkyst, men der er flest i Vadehavet, hvor fuglene fouragerer på vadefladerne. Muslinger, især blåmuslinger og hjertemuslinger, udgør den største del af føden.

Når det er højvande, samles fuglene på såkaldte højvandsrastepladser. Disse er blandt andet strandene på Fanø, Mandø og Rømø og højsande, der ikke oversvømmes. Det er et krav til levestedet, at både højvandsrastepladser og fourageringsområderne er uforstyrrede.

Af de 7000-8000 par, der yngler i Danmark, findes ca. 3000 par i Vadehavet på nøgne stenede kyster. Flere og flere strandskader yngler i søer og ådale inde i landet.

Vidste du…?

Mange strandskadepar holder sammen i mange år eller hele livet.

Indberet dine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Sådan er strandskaden beskyttet

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II

Bonn-konventionens liste II

Bern-konventionens liste II

Fredet

Natura 2000 – Artskode A130 (Natura 2000-status for strandskade: Gunstig bevaringsstatus)

Hvad kan hjælpe strandskaden?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen på højvandsrastepladserne og ved at begrænse færdslen (fiskeri, sejlads m.v.) i fødesøgningsområderne.

Strandskaden er en fascinerende fugl, der beriger vores kystområder. Ved at tage hensyn til dens levesteder og bevare de nødvendige betingelser, kan vi sikre, at strandskaden fortsætter med at trives og glæde os med sin tilstedeværelse.

Strandskade: Den fascinerende kystfugl

Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en charmerende kystfugl, der hvert år besøger Danmark i stort antal. Disse fugle flyver fra deres yngleområder i Skandinavien og Nordrusland til deres vinterkvarterer i Tyskland, Holland og Frankrig. Deres vigtigste rasteområde er Vadehavet, hvor der kan være op til 30.000-40.000 individer. I Danmark yngler omkring 7.000-8.000 par af disse sympatiske fugle.

Levevis for strandskaden

Strandskaden finder primært sin tilholdssted langs den jyske vestkyst, men der er flest af dem i Vadehavet, hvor de fouragerer på vadefladerne. Fuglene lever primært af muslinger, især blåmuslinger og hjertemuslinger, som udgør størstedelen af deres kost.

Når det er højvande, samles strandskaderne på specielle højvandsrastepladser, såsom strandene på Fanø, Mandø og Rømø samt højsande, der ikke oversvømmes. Det er afgørende for disse fugle, at både rastepladser og fourageringsområder er uforstyrrede.

Der er omkring 3.000 ynglende par af strandskader i Vadehavet på nøgne stenede kyster. Men vi ser også en stigende tendens til, at flere strandskader begynder at yngle i søer og ådale inde i landet.

Interessante fakta om strandskaden

  • Mange strandskadepar danner par for livet eller i mange år.
  • Det er vigtigt at indberette dine observationer af strandskaden og andre arter i den danske natur på Artsportalen.

Beskyttelse af strandskaden

Strandskaden er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. Den er også fredet og har Natura 2000-statusen A130, hvilket indikerer en gunstig bevaringsstatus.

Sådan kan du hjælpe strandskaden

Du kan bidrage til at bevare strandskaden ved at begrænse færdslen på højvandsrastepladserne og ved at undgå aktiviteter som fiskeri og sejlads i deres fødesøgningsområder.

Lad os sammen gøre en indsats for at beskytte og bevare denne fascinerende kystfugl og dens levesteder.

Danske dyr, der ligner Strandskaden

Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en almindelig fugl, der kan findes langs den jyske vestkyst og især i Vadehavet. Men hvilke andre arter minder om Strandskaden? I denne artikel vil vi se nærmere på lignende dyr, der findes i Danmark.

Havørn (Haliaeetus albicilla)

Havørnen er en majestætisk rovfugl, der også kan findes i Danmark. Den er kendt for sit imponerende vingefang og sit spektakulære syn, når den svæver gennem luften. Havørnen er en kraftfuld jæger og kan være en trussel mod mindre fugle, herunder Strandskaden. Havørnen yngler i store reder og foretrækker både kystområder og indlandet.

Tinksmed (Recurvirostra avosetta)

Tinksmeden er en elegant fugl med karakteristiske stelteben og en lang, buet næb. Den findes ofte i lavt vand, hvor den fouragerer efter smådyr, herunder insekter og småfisk. Tinksmeden kan findes langs kysterne i Danmark, men også i ferskvandssøer og inddæmmede områder. Den deler habitat med Strandskaden og kan ofte ses i nærheden af hinanden.

Storspove (Numenius arquata)

Storspoven er en stor vadefugl med et karakteristisk langt, nedadbøjet næb. Den er kendt for sin flotte parringsdans og sin karakteristiske kalden. Storspoven ligner Strandskaden i både udseende og levevis. Den foretrækker også vådområder som Fourageringsområder og ynglested. Storspoven kan findes i store antal i Danmark og er en vigtig del af den danske fauna.

Sølvmåge (Larus argentatus)

Sølvmågen er en almindelig mågeart, der også kan findes i nærheden af Strandskaden. Den er kendt for sit karakteristiske udseende med grålige fjer og gule ben. Sølvmågerne fouragerer i både ferskvand og saltvand og er ofte at se på marker og strande. De kan være både en ven og en fjende for Strandskaden, da de begge konkurrerer om føde og ynglepladser.

Rødben (Tringa totanus)

Rødben er en anden vadefugl, der ligner Strandskaden både i udseende og adfærd. Den har et karakteristisk rødt ben, der adskiller den fra andre fuglearter. Rødben foretrækker også vådområder, herunder lavvandede søer og kystområder. De er ofte at se langs kysterne i Danmark, hvor de søger efter føde og yngler.

Afsluttende tanker

Strandskaden er en unik og fascinerende fugl, men den er ikke den eneste art af sin slags i Danmark. Havørnen, Tinksmeden, Storspoven, Sølvmågen og Rødben er blot nogle af de arter, der minder om Strandskaden og kan opleves i den danske natur. Det er vigtigt at bevare og beskytte disse fugle og deres levesteder for at sikre deres overlevelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den videnskabelige betegnelse for strandskade og hvordan er dens udbredelse i Danmark?

Den videnskabelige betegnelse for strandskade er Haematopus ostralegus. I sensommeren ankommer et stort antal strandskader til Danmark fra deres yngleområder i Skandinavien og Nordrusland til vinterkvartererne i Tyskland, Holland og Frankrig. Det vigtigste rasteområde for strandskader er Vadehavet, hvor der kan være mellem 30.000-40.000 individer. I foråret trækker strandskaderne tilbage til yngleområderne, men omkring 7000-8000 par yngler her i landet.

Hvor holder strandskaderne til og hvad udgør deres føde?

Strandskaderne holder primært til langs den jyske vestkyst, men der er flest i Vadehavet, hvor fuglene fouragerer på vadefladerne. Muslinger, især blåmuslinger og hjertemuslinger, udgør den største del af deres føde.

Hvad er højvandsrastepladser og hvor findes de?

Højvandsrastepladser er områder, hvor strandskaderne samles under højvande. Nogle af disse områder er strandene på Fanø, Mandø og Rømø, samt højsande der ikke oversvømmes.

Hvad er kravene til levestedet for strandskaderne?

Det er et krav til levestedet, at både højvandsrastepladser og fourageringsområderne er uforstyrrede.

Hvor mange par strandskader yngler i Danmark og hvor gør de det?

Ca. 7000-8000 par strandskader yngler i Danmark, hvoraf ca. 3000 par findes i Vadehavet på nøgne stenede kyster. Der er også en stigende tendens til, at flere strandskader yngler i søer og ådale inde i landet.

Hvordan beskyttes strandskaden?

Strandskaden er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II. Den er fredet og har Natura 2000-status (Artskode A130) med gunstig bevaringsstatus.

Hvordan kan man hjælpe strandskaden?

Man kan hjælpe strandskaden ved at begrænse færdslen på højvandsrastepladserne og ved at begrænse færdslen, herunder fiskeri og sejlads, i fødesøgningsområderne.

Hvor kan man finde flere oplysninger om strandskaden og dens aktuelle bestandsudvikling?

Man kan finde flere oplysninger om strandskaden, herunder dens aktuelle bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Vidste du, at mange strandskadepar holder sammen i mange år eller hele livet?

Ja, mange strandskadepar holder sammen i mange år eller endda hele livet, hvilket er bemærkelsesværdigt.

Hvordan kan man indberette sine fund af strandskade eller andre arter i Danmark?

Man kan indberette sine fund af arter i den danske natur på artsportalen.

Andre populære artikler: Springfrø: En elegant og hoppende frø i det danske dyrelivSkallen – En Guide til Danmarks FerskvandsfiskRudskalle: En guide til denne fascinerende fiskGlat-hullæbe/Nikkende hullæbe: En Orkidé i DanmarkAlmindelig konk: En omfattende guide til denne danske havsneglSværd-skovlilje: En sjælden orkidé i DanmarkBrun Graciliariatang: En introduktion til denne invasive rødalgeSkovmus: En almindelig og fascinerende gnaver i DanmarkStor vandsalamander: En guide til Danmarks fascinerende padderViolsmælder: En sjælden bille i DanmarkKrybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyrStenbideren: En fascinerende havfisk med en unik reproduktionscyklusMursejler – En Fascinerende Fugl i LuftenKrybdyr: En omfattende guide til disse fascinerende dyrSkildpaddehuesnegl: En guide til en fascinerende havsneglBut strandsnegl – En Guide til Danmarks KysterRødøret, guløret og cumberland terrapinHavterne: En fascinerende havfugl i DanmarkKlyde: En Fascinerende Fugl i DanmarkAgerhøne: En kompakt og charmerende hønsefugl