Skarven: En Fascinerende Vandfugl

Skarven, også kendt som Phalacrocorax carbo, er en imponerende vandfugl, der findes over hele verden. Denne artikel vil udforske skarvens udseende, levevis og udbredelse i Danmark. Læs videre for at lære mere om denne fascinerende fugl.

Udseende

Skarven er en stor fugl, der kan nå en højde på mellem 84-90 cm og veje mellem 2,6-3,7 kg. Uden for yngletiden har de voksne fugle en helt sort fjerdragt. Men i yngletiden har de en hvid lårplet, hvide fjer øverst på halsen og et hvidt parti ved struben. De fleste ungfugle har en lys bug.

Levevis

I Danmark yngler skarven primært ved fjorde, lavvandede kyster og større søer. Rederne bygges oftest i træer og buske, men reder på jorden er almindelige på småøer uden landrovdyr.

Skarven lever udelukkende af fisk, og dens daglige indtag varierer fra 2-700 gram. Den har et langt næb, der er forsynet med en krog på spidsen, hvilket gør den i stand til bedre at holde fast på fangsten. Skarven fanger især fisk under 30 cm og foretrækker de fisk, der forekommer i størst antal og er lettest at fange. Føden varierer afhængigt af årstid og område, men består ofte af fladfisk som skrubber og ising. Andre typiske fødeemner inkluderer torsk, hvilling, sort kutling, ålekvabbe, ål, ulk og ferskvandsfisk.

Skarven fisker primært i lavvandede områder og sjældent på vanddybder over 20 meter. Den er i stand til at flyve over lange afstande for at nå fiskevandet og kan ofte flyve 20-40 km fra ynglekolonien eller overnatningspladsen til et egnet fødesøgningssted. Dog foretrækker den ofte at finde fødeemner i kortere afstande, hvis de er tilgængelige.

Udbredelse

Skarven er udbredt over det meste af verden og findes i Europa, Asien, Afrika, Oceanien, Grønland og det østligste Nordamerika. I Danmark findes to underarter af skarv: Mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis), der yngler i Danmark, og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo), der optræder som trækgæst. Der findes også flere beslægtede arter, hvoraf en enkelt, topskarven, lejlighedsvis ses i Danmark. De øvrige skarvarter har deres udbredelse i andre verdensdele og kommer ikke naturligt til Danmark.

De fleste skarver, der yngler i Danmark, er trækfugle. De opholder sig i Danmark i yngletiden og overvintrer i Mellemeuropa og ved Middelhavet. De fleste ankommer til Danmark i marts-april og trækker væk igen i september-oktober. Antallet af ynglepar var stabilt omkring 39.000 par fra 1993 til 2006. Derefter faldt antallet til et lavpunkt på 25.000 par i 2013. Siden 2014 har bestanden dog ligget stabilt på 30.000-33.000 ynglepar. I 2022 blev antallet opgjort til 30.266 ynglepar, og skarver ynglede på 83 forskellige steder i Danmark.

Ud over de skarver, der yngler i Danmark, er der også skarver, der trækker til og igennem Danmark. Skarver fra udlandet kommer til de danske farvande mellem juli og november. Det største antal kommer fra Sverige, Nordtyskland og Norge, og hovedparten trækker til og gennem Danmark i september-oktober-november. Et større antal skarver fra Norge og i mindre omfang fra Sverige og Nordtyskland overvintrer i de danske farvande.

Skarven er en imponerende fugl, der har tilpasset sig livet ved vandet på en unik måde. Dens evne til at fange fisk og dens udbredelse over hele verden gør den til en fascinerende art at studere. Næste gang du ser en skarv ved kysten, vil du måske have en større forståelse for dens liv og levevis.

Introduktion

Skarven er en fascinerende skabning, der beriger vores danske natur med sin tilstedeværelse. Med sine karakteristiske træk og dygtighed som fisker er skarven en af de mest imponerende fuglearter. Dette dyr er kendt for at yngle i Danmark og trække mod syd for at overvintre. Lad os udforske dette majestætiske dyr, dets udseende, levevis og udbredelse.

Udseende

Skarven er en stor fugl og når en højde på mellem 84 og 90 cm. Den kan veje mellem 2,6 og 3,7 kg. Udenfor yngletiden har voksne skarver en hel sort fjerdragt. I yngletiden får de en hvid lårplet, hvide fjer øverst på halsen og et hvidt parti ved struben. De fleste ungfugle har en lys bug, der adskiller dem fra de voksne fugle.

Levevis

Skarven yngler primært ved fjorde, lavvandede kyster og større søer i Danmark. De bygger oftest deres reder i træer og buske, men de kan også finde ynglepladser på jorden på småøer, hvor der ikke er landrovdyr.

Skarven lever udelukkende af fisk og indtager dagligt mellem 2 og 700 gram. Dens lange næb er udstyret med en krog på spidsen, der hjælper den med at holde fast i fangsten. Det foretrukne fødeemne for skarven er fisk under 30 cm, især fladfisk som skrubbe og ising. Andre typiske fødeemner inkluderer torsk, hvilling, sort kutling, ålekvabbe, ål, ulk og ferskvandsfisk. Fødens variation afhænger af årstiden og området, hvor skarven lever.

Skarven fisker normalt i lavvandede områder og sjældent på vanddybder over 20 meter. Den vil flyve over lange afstande for at finde fiskevandet og kan dække afstande på 20-40 km fra ynglekolonien eller overnatningspladsen til et egnet fødesøgningssted. Hvis der er nærliggende fødesøgningssteder, foretrækker skarven dog ofte disse.

Udbredelse

Skarven findes over det meste af verden, herunder Europa, Asien, Afrika, Oceanien, Grønland og det østligste Nordamerika. I Danmark findes to underarter af skarven: Mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis), der yngler her, og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo), der optræder som trækgæst.

De fleste skarver, der yngler i Danmark, er trækfugle. De ankommer typisk i marts-april og trækker væk igen i september-oktober. Antallet af ynglepar i Danmark var stabilt omkring 39.000 par fra 1993 til 2006. Derefter begyndte antallet at falde og nåede et lavpunkt på 25.000 par i 2013. Siden 2014 har bestanden dog været stabil med 30.000-33.000 ynglepar.

Ud over skarver, der yngler i Danmark, observeres der også skarver, der tramper til og igennem Danmark. Skarver fra Sverige, Nordtyskland og Norge ankommer typisk mellem juli og november. Mange af disse skarver overvintrer også i de danske farvande. Trækobservationer viser, at dette er en årlig begivenhed.

Skarven er en af naturens mest formidabel fiskere, og dens tilstedeværelse i vores danske natur skaber en særlig oplevelse for de dyreinteresserede.

Introduktion

Skarven (Phalacrocorax carbo) er en imponerende fugl, der er indfødt i Danmark. Den er kendt for sin sorte fjerdragt og evnen til at fange fisk med sit krogede næb. Men hvilke andre dyr i Danmark minder om skarven? I denne artikel vil vi udforske nogle af de lignende dyr, der deler nogle karakteristika med denne ikoniske fugl.

Hættemåge

En af de fugle, der minder om skarven, er hættemågen. Hættemågen har også en sort fjerdragt, og den elsker at fange fisk som sin fjerven. Den har dog ikke et kroget næb som skarven, men dens spidse næb er ideelt til at fange fisk i havet. Hættemågen er også en ynglefugl i Danmark og kan findes ved kyster og på småøer.

Sæl

Et andet dyr, der minder om skarven, når det kommer til deres livsstil og fødeindtag, er sælen. Selvom sæler ikke er fugle, deler de en kærlighed til fisk med skarven. Sæler er også kendt for at fange fisk i havet og spise dem som en del af deres daglige kost. De er ofte set svømme tæt på kysterne og solbade på klipperne.

Gråsæl

I Danmark er den mest almindelige sælart gråsælen (Halichoerus grypus). Denne sæl er kendt for sin grålig-brune pels og store størrelse. Gråsælen kan veje op til 300 kg og er en fremragende svømmer. Den fanger fisk ved at dykke dybt ned i havet og jage dem gennem vandet.

Spættet sæl

En anden sælart, der kan findes i Danmark, er spættet sæl (Phoca vitulina). Denne sæl har en plettet pels og er lidt mindre end gråsælen. Spættet sæl fanger også fisk som en del af sin kost og kan findes langs de danske kyster.

Topskarv

En anden art, der minder om skarven, er topskarven (Phalacrocorax aristotelis). Topskarven er også en fugl, der er kendt for sin sorte fjerdragt og evnen til at fange fisk. Den kan lejlighedsvis ses i Danmark som en trækgæst.

Opsummering

Skarven er en unik fugl, der er indfødt i Danmark og kendt for sin evne til at fange fisk. Der er dog andre dyr i Danmark, der deler nogle karakteristika med skarven. Hættemågen har også en sort fjerdragt og elsker at fange fisk. Sæler som gråsælen og spættet sæl er også kendt for deres fiskeriet, selvom de ikke er fugle. Topskarven er en anden fugl, der minder om skarven og kan lejlighedsvis ses i Danmark. Disse dyr er alle en del af Danmarks rige dyreliv og bidrager til landets naturlige mangfoldighed.

Andre populære artikler: Laks: En guide til denne fascinerende fisk • Gul Kæmpekalla: En trussel mod biodiversiteten • Violsmælder: En sjælden bille i Danmark • Guldsjakal: En sjælden gæst i den danske natur • Løgfrøen: En sjælden og fascinerende padde i Danmark • Eghjorten: Europas største bille • Løgfrøen: En sjælden og fascinerende padde i Danmark • Sorthovedet måge: En guide til denne fascinerende fugl • Grøn fluesvamp: En af Danmarks mest giftige svampe • Markpiber: En truet ynglefugl i Danmark • Brasen: Danmarks største karpefisk • Tidselfugl: En fascinerende sommerfugl med en global udbredelse • Tragt-kantarel • Fløjlsand: En Sort Dykand med Unikke Træk • Hjertelæbe: En sjælden og fascinerende orkidé • Taffeland – En Dykand med Karakteristisk Udseende • Sorthovedet måge: En guide til denne fascinerende fugl • Aurora – En karakteristisk sommerfugl i den danske natur • Skrubtudsen: En almindelig og fascinerende dansk tudse • Slåen: En omfattende guide til denne danske dyreart